Anti - mobbepolitik på Hørup Centralskole

Forældre, elever og personale har alle et medansvar for trivslen på Hørup Centralskole.

Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) definerer mobning således:

Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel en bestemt elev i klassen.

Mobning kan ske ved, at en bestemt person udpeges som mærkelig og dermed ikke som en del af gruppen. På den måde skader man denne person, man forfølger ham/hende og stopper ikke med at drille, slå, råbe, skrive dårlige ting eller grine, selv om den anden siger stop.

Når man mobber, bruger man sin magt i gruppen på en meget negativ måde: Man gør sig til herre og dommer over en anden person, som man forsøger at skade.

Det er mobning, når andre ikke respekterer en bestemt person og dennes grænser for, hvad der er acceptabelt. Det er mobning, når man ser ned på en anden person og bevidst nedgør den anden, for eksempel ved:

• at latterliggøre, blandt andet at bruge nedladende øgenavne
• at udstille en anden negativt, for eksempel at tale eller skrive grimme og lede ting om den anden
• at sprede skadelige rygter
• flere gange at udelukke den anden fra at være med til aktiviteter
• bevidst at ignorere den anden person, for eksempel ved ikke at tale til ham/hende eller vende sig bort
• at true den anden og få ham/hende til at føle sig utilpas og bange
• at tage eller ødelægge den andens ting
• at slå eller få den anden til at gøre ting, som han/hun ikke vil

Mobning foregår også digitalt. Det kan være som SMS, via et socialt medie (fx Snapchat eller Facebook), eller at der bliver taget billede og/eller lyd med mobiltelefon.  

Kilde: http://dcum.dk/artikler-og-debat/hvad-er-mobning

Handleplan ved forebyggelse af mobning:

Klasse / årgang

I alle klasser bruges der tid på at debattere, hvordan en acceptabel opførsel er. Klasse-læreren formulerer, sammen med eleverne, spilleregler for, hvordan man opfører sig. Spilleregler formuleres positivt dvs. der står hvilken adfærd der ønskes. Målet er, at der i den enkelte klasse og på skolen som helhed er fokus på forebyggelse af mobning og at mobning ikke accepteres. Spillereglerne meldes ud på forældremødet. Det forventes, at forældre er aktive deltagere i fokus på forebyggelsen af mobning.    

Alle klasser beskæftiger sig med mellemrum med områder som venskab, kammeratskab, livsglæde, trivsel, ansvarlighed, tryghed, mod og lignende. Alle involverede opfordres til at henvende sig til klasselæreren, hvis der er en formodning om, at et barn ikke trives.

Eksempler på dårlig trivsel kan være:

Et barn vil ikke i skole eller SFO/klub, et barn venter længe, inden det går hjem, et barn har ødelagte ejendele eller bøger, et barn ændrer pludselig adfærd, et barn viser ikke medfølelse, et barn trækker sig fra fællesskabet, et barn har meget fravær fra skolen.

Den enkelte elevs trivsel og tryghed indgår som en del af skole-hjem samtalerne.

Særligt for indskolingen: Personale fra SFO og klub inddrages, hvor det medvirker til at give et helhedsbillede af børnenes samlede skoledag inkl. Fritidstilbud.

Lærere og pædagoger er rollemodeller og viser selv et godt eksempel over for eleverne. Skolens ansatte har en særlig forpligtelse ift. at være opmærksomme på eventuelle signaler om tilløb til mobning eller dårlig trivsel.

Skolen

Den enkelte afdeling, elevrådet, skolebestyrelsen og medarbejderne tager emnet op med mellemrum.

På Hørup Centralskole vægter vi fællesskabet højt.

Det er skolens holdning at fødselsdagsarrangementer for 0.-6. årgang ikke er en privat sag, men et arrangement, der griber ind i det fælles skoleliv. På forældremødet aftales det hvordan fødselsdage arrangeres i den enkelte klasse.

Skolen anbefaler følgende:

1. Alle eller ingen inviteres med
2. Alternativt inviteres alle drengene eller alle pigerne
3. Der er også god erfaring med at flere forældre i klassen går sammen og holder fødselsdag for fx 3-4 elever ad gangen eller at forældre fra begge klasser går sammen og holder fødselsdag for begge klasser.
4. Klassekammeraternes fødselsdagsinvitationer skal have høj prioritet i familierne
5. Tal med dit barn om hvad det vil sige at være en god gæst og at målet er at fødselsdagsbarnet får en god dag

Handleplan ved mistanke om mobning:

• Klasselæreren tager straks episoden op med den mobbede og dernæst med mobberen/mobberne.
• Klasselæreren bringer de involverede sammen og søger at klarlægge, hvad der er sket.
• Klasselæreren orienterer klasseteamet, og problemet får øget opmærksomhed fra lærerteamet.
• Ved nye episoder tager klasselæreren en samtale med klassen, evt. efter samråd med forældrene. Klasselæreren orienterer/drøfter problemet med ledelsen.
• Forældre til de berørte elever informeres.

Handleplan ved erkendt mobning:

• Klasselæreren tager straks episoden op med den mobbede og dernæst med mobberen/mobberne.
• Klasselæreren konfronterer de involverede og giver en kortfattet skriftlig orientering til alle klassens lærere og ledelsen.
• Klasselæreren tager kontakt til de involverede forældre – ledelsen orienteres og kan evt. inddrages.
• Klasselæreren afgør sammen med skolens ledelse om problemet kræver, at alle forældre indkaldes til møde. Til dette møde tages der et beslutningsreferat som alle forældre får kendskab til via Aula. Vær opmærksom på om der er tale om så grov mobning at der kan være tale om at sagen også skal politianmeldes. Det vil typisk være forældrene der gør det.

Forældre:

• Alle forældre har ansvar for at kontakte klasselæreren ved mistanke eller viden om mobning.
• Alle forældre er forpligtede til at tale pænt og respektfuldt om skolens elever og ansatte.

Ungdomsskolen, SSP, kan inddrages både forebyggende og når der er tale om mobning. 

Sanktionsmuligheder

Sanktionsmulighederne er beskrevet i Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen, lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014.

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=163975

Vedtaget på LMU og i skolebestyrelsen marts 2019.